Det Danske Institut i Roms Podcast
I denne podcast kan du få et indblik i livet på Det Danske Institut i Rom. Hvis du vil vide mere om Det Danske Institut, kan du finde os på Facebook og Instagram eller besøge hjemmesiden www.acdan.it Manuskript, vært & tilrettelæggelse: Mikkel-Theis Paulsen og Oscar Born © Det Danske Institut i Rom / Accademia di Danimarca 2021 Musik & øvrig lydredigering: Mads-Christian Paulsen Øvrig musik: Silverman Sound – Synapse. Creative Commons License https://www.silvermansound.com/free-music Chad Crouch – Pacific Wrens. Creative Commons Licencse https://freemusicarchive.org/music/Chad_Crouch/field-report-vol-vi-bayocean-instrumental
Episodes
Monday Jan 17, 2022
Monday Jan 17, 2022
I dette afsnit fortæller Iselin C. Hermann om kunstneren og mennesket Gian Lorenzo Bernini (1598-1680), som er en af den europæiske baroks absolutte hovedskikkelser og hvis aftryk på Rom, man dagligt konfronteres med. Hermann har været stipendiat ved Det Danske Institut ad flere omgange, senest med et romanprojekt om netop Bernini, som hun vil fortælle om og læse uddrag fra.
Saturday Jan 22, 2022
Saturday Jan 22, 2022
Ritualer er ikke uskyldige – gennem historien har de været brugt til at reflektere og konstruere magt, hvilket særligt ses i antikkens kejserritualer. Det fortæller Mads Ortving Lindholmer, historiker og amanuensis ved Det Danske Institut, om i dette program. Derudover vender vi hans kommende projekt som undersøger de romerske kejserritualers efterliv.
Sunday Jan 23, 2022
Sunday Jan 23, 2022
Klimakrise, finanskrise, flygtningekrise! Kriser er der nok af, og i filosofien taler man ligefrem om en permanent krisetilstand, Dette er udgangspunktet for dagens afsnit, hvor Erik Sporon Fiedler, postdoc på Det Danske Institut, fortæller om filosoffen Giorgio Agamben og sin nuværende forskning, der undersøger EU's kriser i krydsfeltet mellem religion og økonomi.
Wednesday Sep 14, 2022
Wednesday Sep 14, 2022
Marmor har siden antikken været brugt som et billede på det universelt smukke i kunst og arkitektur. Men det hvide materiale har også en politisk historie, som knytter sig til magt og identitet. Det fortæller Charlotte Bundgaard, der er ph.d. og direktør for Det Danske Institut, om i dette afsnit, som tager afsæt i hendes forskningsprojekt om marmors materielle og kulturelle historie.
Wednesday Aug 23, 2023
Wednesday Aug 23, 2023
Den unge kronprins Frederik skal på en behørig dannelsesrejse for at lære, hvordan han skal begå sig, når han en dag bliver enevældig konge. Rejsen bringer ham vidt omkring i Europa, men i Italien møder han en kvinde, der skal ændre hans liv for altid.
Podcasten er skrevet, indtalt og redigeret af Oscar Born. Musikken er lavet af Mads-Christian Paulsen.
Wednesday Aug 23, 2023
Wednesday Aug 23, 2023
Midt under Den Store Nordiske Krig rejser den enevældige Frederik IV til Italien, og historikere har siden diskuteret, hvad formålet var med rejsen. Meget tyder på, at han gjorde det for kærligheden.
Podcasten er skrevet, indtalt og redigeret af Oscar Born. Musikken er lavet af Mads-Christian Paulsen.
Wednesday Aug 23, 2023
Wednesday Aug 23, 2023
Efter sin rejse til Rom i 1776 blev resten af den unge kunstvidenskabsstuderende Georg Zoëgas liv en kamp for at vende tilbage til Italien. Da den senere arkæolog og numismatiker endelig fik fodfæste i byen, kunne man næsten kalde ham Det Danske Institut i Roms tipoldefar.
Podcasten er skrevet, indtalt og redigeret af Oscar Born. Musikken er lavet af Mads-Christian Paulsen.
Thursday Aug 24, 2023
Thursday Aug 24, 2023
Selvom vi ikke ved meget om arkitekten C.F. Hansens dannelsesrejse til Italien, kan vi stadig se dens indflydelse. Det klassicistiske hovednavn besøgte nogle af Italiens mest ikoniske oldtids- og renæssancebygninger, og beholdt dem i tankerne resten af sin karriere.
Podcasten er skrevet, indtalt og redigeret af Oscar Born. Musikken er lavet af Mads-Christian Paulsen.
Friday Sep 15, 2023
Friday Sep 15, 2023
Selvstændig kulturformidler og stipendiat ved Instituttet Maja Lykketoft fortæller om at gå i salonværtinden og forfatteren Friederike Bruns romerske fodspor.
Podcasten er skrevet, indtalt og redigeret af Oscar Born. Musikken er lavet af Mads-Christian Paulsen.
Det Danske Institut i Rom har til formål at bevare og videreudvikle de kulturelle bånd mellem Danmark og Italien. Instituttet fungerer som et attraktivt og inspirerende forsknings- og arbejdssted og en unik ramme om koncerter, udstillinger og konferencer med både dansk, italiensk og international appel.
Kontakt: podcast.acdan@gmail.com
Web: www.acdan.it